SKAT

Af økonom Martin Davidsen

 

Der er mange gode grunde til at bosætte sig i Spanien,
men skattemæssigt er det ikke så attraktivt som tidligere. For at overholde
EU´s krav til et begrænset budgetunderskud på de offentlige finanser har den
nye spanske regering indført betydelige forhøjelser af skatter og afgifter. Fra
at være et land med en fordelagtig indkomstbeskatning ligger Spanien nu
skattemæssigt på et europæisk gennemsnit. Det danske skatteniveau er dog stadig
højere, hvilket erhvervsaktive tilflyttere har gavn af. Danske pensionister får
derimod ikke glæde heraf, idet Danmark efter dobbeltbeskatningsaftalens
bortfald nu kildebeskatter alle pensioner, der udbetales fra Danmark.

 

BORTFALD AF DOBBELTBESKATNINGSAFTALE

I slutningen af 2007 opsagde Skatteministeriet i Danmark
de gældende dobbeltbeskatningsaftaler med Spanien og Frankrig. Resultatet er at
danskere, der flytter til de to lande med pensionsudbetaling fra Danmark,
fremover kildebeskattes i Danmark. I det følgende omtales situationen i
Spanien.

Bemyndigelsesloven til ministeren indeholder nogle
overgangsbestemmelser, der friholder pensionister for dansk skat, hvis de var
frameldt folkeregistret i Danmark og registreret i folkeregistret eller
skattemyndigheden i Spanien senest den 28. november 2007, og havde påbegyndt
udbetaling af en pension eller efterløn senest den 31. januar 2008.
Overgangsordningen gælder også ægtefæller til disse personer, uanset
tidspunktet for påbegyndelse af udbetaling af pensioner.

Bemærk, at hvis ovennævnte grupper en overgang opgiver den faste bopæl i
Spanien, og derpå flytter tilbage igen, vil de ikke blive omfattet af overgangsbestemmelserne igen.

Baggrunden for dobbeltbeskatningsaftalens opsigelse var et
dansk ønske om at beskatte pensionsudbetalinger, der i Danmark havde givet
fradrag i beskatnings-grundlaget i den erhvervsaktive periode. Spanien kunne på
sin side ikke acceptere, at pensionister bosat i Spanien ikke bidrog
skattemæssigt til opretholdelse af samfundet. Uenigheden er stor. Der er derfor
ikke udsigt til at der indgås en ny dobbeltbeskatningsaftale inden for de
nærmeste år.

Bortfaldet af dobbeltbeskatningsaftalen betyder, at uanset skattebetalingen
til Danmark skal den samme indkomst også selvangives til Spanien. Det betyder imidlertid
ikke, at der reelt sker dobbeltbeskatning af almindelige indkomster som løn,
pension og investeringsafkast. Spansk skattelovgivning har en såkaldt
kreditregel, hvorefter skat betalt af samme type indkomst til kildelandet kan
modregnes på selvangivelsen. Modregningen sker dog ikke krone til krone.
Reduktionen sker med den skat, der ville være faldet på indkomsten efter
spanske skatteregler. I praksis betyder det, at al pensionsindkomst fra
Danmark, der ikke er omfattet af overgangs-bestemmelserne, bliver beskattet med
dansk skat, medens modregningen betyder, at der ikke reelt betales skat til
Spanien, idet den danske skat er højere end den
tilsvarende spanske skat.

Hvis Skattemyndigheden i Spanien ønsker dokumentation for fratrukne skatter
betalt i Danmark, sker det normalt ved indlevering af autoriserede
oversættelser af den danske slutopgørelse eller skattemappe.

Danske residenter i Spanien har altid været begrænset
skattepligtig til Danmark af flere typer danske indtægter, og groft sagt
betyder dobbeltbeskatningaftalens bortfald simpelthen, at pensionsindtægter har
føjet sig til denne gruppe af indtægter. Om den begrænsede skattepligt til
Danmark kan man i øvrigt læse mere i kapitel 4 “Ud af Danmark”,
konkret i afsnittet om “Begrænset skattepligt efter fraflytning”.

 

Forhandlinger om en ny aftale

Da Folketinget i 2007 gav daværende skatteminister
Kristian Jensen bemyndigelse til at opsige den gældende
dobbeltbeskatningsaftale, fremgik det af
bemærkningerne til lovforslaget, at man gik efter at få beskatningsretten til
de private pensioner, der tidligere var fratrukket i skat i Danmark, medens de
sociale pensioner som folkepension og førtidspension fortsat kunne beskattes i
Spanien. Da der ikke kunne skabes enighed om en ny aftale opsagde Danmark ensidigt
den gældende aftale og besluttede samtidig at beskatte alle
pensionsudbetalinger fra danske kilder, såvel offentlige som private.

I de mellemliggende år har det vist sig at den manglende
dobbeltbeskatningsaftale ikke kun er et problem for danske pensionister, men
også for blandt andet erhvervslivet. OECD har desuden udarbejdet en
modelkonvention for dobbeltbeskatningsaftaler, der indeholder en anbefaling af
bopælsbeskatning, og EU har i et direktiv henstillet, at der mellem alle
medlemslandene indgås bilaterale skatteaftaler.

Der er derfor en stigende erkendelse hos danske politikere om
nødvendigheden af at etablere en ny dobbeltbeskatningsaftale.
I Spanien arbejder foreningen Redan (www.redan.es) ihærdigt med at påvirke
politikere i såvel Danmark og Spanien til at optage forhandlinger om en ny
aftale.

Hvad indholdet bliver, kan man kun gisne om. Formentlig får Danmark lov til
fortsat at beskatte ratepensioner, livrenter, indeks-kontrakter mv, medens
Spanien får resten. Man kan også forstille sig en model, hvor man deles om
skatten. Spanien kunne få den samlede beskatningsret mod at levere en fast
procentsats til Danmark, f.eks. 15 %, som man kender det fra beskatningen af
udbytter. Det mest sandsynlige scenarie er desværre, at der går flere år før en
ny dobbeltbeskatningsaftale er på plads.

 

SKATTERESIDENS

Hvordan bliver man skatteresident i Spanien? Betingelsen
fra spansk side er meget enkel: Når man har opholdt sig i Spanien mere end 183
dage inden for samme kalenderår, anses man for skatteresident. Det
efterfølgende år skal man indlevere en selvangivelse omfattende den globale
indkomst.

Medens det er nemt at blive skatteresident i Spanien,
opleves det til gengæld ofte som mere kompliceret at få Danmark til at opgive
beskatningsretten for borgere, der flytter til Spanien. Der henvises til
kapitel 4 ”Ud af Danmark”, hvor disse problemer er meget udførligt beskrevet.
Her skal blot gentages, at man som hovedregel ikke må råde over en helårsbolig
i Danmark på udflytningstidspunktet.

Tidligere blev et sommerhus ikke anset for en
helårsbolig, men efter planlovgivningen har personer på 60 år og derover, der
har ejet et sommerhus i mere end otte år, fået tilladelse til at benytte
sommerhuset hele året. Som følge heraf har skattevæsenet ændret praksis, og anser
nu, at denne gruppe af personer råder over en helårsbolig. Derfor kan de ikke
ændre deres skatteresidens, med mindre sommerhuset sælges.

Efter fraflytningen og godkendelse af skatteresidens i
Spanien har man mulighed for at erhverve en helårsbolig uden bopælspligt i
Danmark. Ophold her må dog alene være ferieophold, de må ikke overstige 90 dage
ad gangen, og maksimum to gange 90 dage inden for en hvilken som helst 12
måneders periode. Der er endnu ikke retspraksis for, hvor lang tid der skal
være imellem to sådanne 90 dages ophold, og forespørgsler til Skattevæsenet
giver ikke et entydigt svar. De større danske revisionsfirmaer vil anse 14 dage
for at være tilstrækkeligt, men anbefaler, at man ikke går til yderkanterne. På
et nyligt afholdt seminar på Costa del Sol med repræsentanter fra SKAT var
svaret, ”at man reelt skulle være fraflyttet og køleskabet tømt”. Skattevæsenet
vil sikre sig imod det misbrug, at man reelt bor i Danmark, men skattemæssigt
er tilmeldt i udlandet.

 

SELVANGIVELSEN

Spanske skatteresidente skal senest den 30. juni aflevere
selvangivelser for det foregående kalenderår.

I Spanien tilsendes ikke fortrykte
selvangivelsesblanketter. De hentes hos skattevæsenet (”Hacienda”) eller på
Internettet (www.aeat.es).

Når man har udfyldt indkomst- og formueoplysningerne,
beregner man selv skatten og betaler beløbet til sin bank, der også modtager
selvangivelsen. Banken sender herefter selvangivelsen videre til skattevæsenet.

Indkomst og formue oplyses på to forskellige
selvangivelser. I nogle tilfælde kan skatteresidenterne undlade at indlevere
disse selvangivelser.

 

Formue-selvangivelsen skal kun udfyldes og indleveres, hvis formuen overstiger 700.000  € efter fradrag.

Formueskatten blev egentlig afskaffet fra 2008, men er nu
midlertidigt genindført for formue pr. ultimo 2011 og ultimo 2012, dog med
væsentlig højere formuegrænser end tidligere. Se nedenstående afsnit om
formueskat.

 

Indkomst-selvangivelsen skal i de fleste tilfælde udfyldes og indleveres. Reglerne er følgende:

a) Alle personer, der oppebærer udenlandsk løn eller
pensionsindkomst på 11.200 € og derover, er forpligtet til at indlevere en
selvangivelse. I praksis betyder det, at alle danske førtidspensionister,
efterlønsmodtagere og folkepensionister skal indlevere en selvangivelse.

b) Spanske lønmodtagere betaler a conto kildeskat som det
kendes fra Danmark. Hvis en lønmodtager kun har haft én arbejdsgiver i løbet af
et kalenderår, og ikke har særlige fradrag, er lønmodtageren ikke forpligtet
til at indgive selvangivelse, hvis indkomsten er under 22.000 €.

c) Selvstændigt erhvervsdrivende skal altid indgive
selvangivelse. Derudover betaler de en a conto skat hvert kvartal, baseret på
momsindberetningerne. Denne a conto skat udgør 20 % af værdi-tilvæksten.

 

Man kan få hjælp til udfyldelsen af selvangivelsen hos
skattevæsenet, eller downloade et hjælpeprogram på skattevæsenets hjemmeside
www.aeat.es. Anvendelsen forudsætter nogle spanskkundskaber.

 

Indkomstskat

Den  spanske
regering har med virkning fra 1. januar 2012 indført en ny skatteskala, der er
udvidet fra seks til syv trin. Den indebærer betydelige skattestigninger.
Højeste marginalskat er således hævet fra 47 % til 52 %.

Ved hjælp af SKEMA 1 kan læseren beregne indkomstskattens
størrelse for 2012. Der knytter sig følgende kommentarer til skemaet:

 

Lønmodtagerfradraget gives også til modtagere af efterløn og offentlig pension, eller anden
indkomst, der er erstatning for arbejdsindkomst.

Fradrag for en invaliditetsgrad kræver forudgående godkendelse af de spanske sociale
myndigheder.

Renteudgifter kan ikke fradrages af privatpersoner. Undtagelsen er prioritetsydelse i
egen bolig, optaget i forbindelse med købet, dog maksimum 1352 € årligt. Fradraget for prioritetsydelse er væsentligt,
idet det gives direkte i den beregnede skat, og ikke blot i den skattepligtige
indkomst. Fradraget udgør 15 % af en ydelse på maksimum 9015 €, hvilket svarer
til de anførte 1352 €.

Ægtefæller kan vælge at lade sig sambeskatte, således at begges personlige fradrag
udnyttes bedst muligt.

 

Kapitalgevinster, renteindtægter  og udbytter

Kapitalgevinster fra aktier og lignende beskattes efter
en anden skatteskala med 21 % til 27 %, afhængig af beløbets størrelse.
Renteindtægter og udbytter beskattes også efter denne skala. Se SKEMA 2.

 

Ratepensioner og livsforsikringer

De meget fordelagtige beskatningsregler for privattegnede
ratepensioner og livsforsikringer fortsætter. Beløbene beskattes efter
skatteskalaen i SKEMA 2, men kun en del af indkomsten skal medtages til
beskatning.

Beløbet, der skal indkomstbeskattes af udbetalingen fra
en ratepension, afhænger af udbetalingsperiodens længde.

Beløbet, der skal indkomstbeskattes af en livsforsikring,
afhænger af skatteyderens alder på tegningstidspunktet for livsforsikringen.

I SKEMA 3 kan læseren se den procentdel, der skal
beskattes af de to ordninger.

 

Formueskat

Spanien har genindført formueskat. Som nævnt ovenfor er
loven herom midlertidig og omfatter formuer pr. 31. december 2011 og pr. 31.
december 2012. Grænsen for, hvornår der skal indbetales formueskat, er desuden
hævet betydeligt, således at et begrænset antal personer berøres af denne skat.

Der skal kun indsendes formueopgørelse, hvis formuen har
en sådan størrelse, at der skal betales formueskat.

Ægtefæller skal indlevere formueopgørelser hver for sig.
De kan ikke vælge at lade sig sambeskatte, ligesom det kendes fra
indkomstopgørelsen.

Grænsen for betaling af formueskatten er på 700.000 €, og hertil kommer et fradrag på 300.000 € for værdien af
den primære bolig. Den del af formuen, som er placeret i den primære bolig,
skal således kun medtages med beløbet der overstiger 300.000 € for enlige og 600.000 € for ægtepar. Ejendommen medtages i beregningen til
seneste skødeværdi eller til den offentlige ejendomsvurdering (”valor
catastral”), altid den højeste af de to værdier. Eventuelle hypoteklån kan
fradrages i opgørelsen.

Der oppebæres kun fradrag for den primære bolig. Andre
ejendomme indgår i formueopgørelsen med den fulde friværdi.

Ved hjælp af SKEMA 4 kan læseren regne sig frem til
formueskattens størrelse.

 

BOLIGBESKATNING

Boligskatterne i Spanien
afhænger af, om boligejeren er resident eller ikke-resident, så de to
situationer behandles hver for sig.

 

Ikke-residenter:

Ejere af en feriebolig skal
betale tre former for skat til Spanien:

 

1. IBI (”Impuesto sobre Bienes
Inmuebles”) er en kommunal skat. Størrelsen varierer en del efter ejendommens
størrelse og beliggenhed samt kommune. For almindelige boliger vil IBI-skatten
typisk beløbe sig til 700-800 € årligt. Der forventes årlige stigninger på 5-10 % i de
kommende år.

 

2. Formueskat (ejendomsværdiskat)
beregnes efter en progressiv skala, der starter med 0,2 pct. og går op til 2,5
pct. Ejendommen medtages i beregningen til seneste skødeværdi eller til den
offentlige ejendomsvurdering (”valor catastral”), altid den højeste af de to
værdier. Ved hjælp af SKEMA 4
kan læseren regne sig frem til formueskattens størrelse. Der er en ny
formuegrænse på 700.000 euro, således at det kun er ejendomme i den dyre ende,
der skal betales formueskat af.

Bemærk at eventuelle hypoteklån, som er pantesikret i
ejendommen, kan modregnes i ejendommens værdi, således at kun nettoværdien
beskattes. Ægtefæller med sameje medtager halvdelen af ejendommen hver ved
beregningen af formueskatten.

Som skatteresident i Danmark skal ejeren ligeledes betale
ejendomsværdiskat til Danmark. Der har været lidt forvirring om hvilke spanske
skatter, der kunne modregnes i den danske ejendomsværdiskat. SKAT har for et
par år siden bestemt, at alene IBI skatten kan modregnes. Det virker ulogisk,
idet denne jo ikke er en sammenlignelig formueskat, men en kommunal
ejendomsskat, men sådan forholder det sig for nærværende.

3. Lejeværdiskat. Denne beregnes
altid ud fra den offentlige spanske ejendomsvurdering ”valor catastral”. Denne
vurdering  halter i nogle områder en del
efter prisudviklingen og udgør ofte kun halvdelen af skødeprisen på
nyerhvervede ejendomme.

Eksempel: Hvis ejendommen med en skødeværdi på 300.000 € har en offentlig vurdering på 150.000 €, tager man 1,1 pct. af sidstnævnte værdi (1.650 €) som
beregningsgrundlag. Skatten udgør 24,75 % af beregningsgrundlaget, dvs. 408 €.  Enkelte kommuner
har ikke omvurderet ejendomme i mange år. Hvis vurderingen er fra før 1994,
anvendes faktor 2,0 i stedet for 1,1 i beregningen.

 

I modsætning til IBI bliver hverken formueskat eller
lejeværdiskat automatisk opkrævet af det offentlige. Ejeren er selv ansvarlig
for udfyldelsen af en særlig selvangivelse, der skal afleveres og betales i den
spanske bank – eventuelt ved hjælp af en lokal skatterådgiver.

Ejere, der alene skal betale lejeværdiskat, kan vente med
at deklarere skatten for 2011 til december 2012. Det sker på en selvangivelse,
der hedder model 210. Skal der tillige betales formueskat, er fristen den 30.
juni 2012. Formularen hedder  model 714.

For kommende år bliver fristerne muligvis fremrykket som
følge af de slunkne offentlige kasser. Man bør derfor holde sig orienteret
herom.

Vær opmærksom på, at engang imellem har en bolig og den
tilhørende garage to forskellige ”finca” numre (skattekontrolnumre). Der skal
deklareres for hver enkelt ejendom.

 

Residenter:

Ejere af en bolig, der tjener
som primær bolig, skal ligesom ikke-residenter betale den kommunale skat IBI
(se foranstående).

Derimod skal de ikke betale særskilt formueskat, idet
ejendommen indgår i skatteresidentens normale formueberegning.

Ejer residenten flere boliger, skal der betales
lejeværdiskat af disse boliger. Den
beregnes på grundlag af den offentlige ejendomsvurdering (”valor catastral”).
1,1 pct. af denne vurdering skal lægges til den skattepligtige indkomst.

 

Skat på ejendomshandel

Ved handel med fast ejendom
skal både købere og sælgere betale skatter. For sælgerens vedkommende er
situationen lidt forskellig, afhængig af om vedkommende er resident eller
ikke-resident. De tre situationer behandles derfor hver for sig.

 

Køber:

Køber skal betale en
transferskat (stempelomkostninger) af skødeværdien på  ejendomme, der tidligere har været handlet.
Størrelsen af skatten afhænger af ejendommens pris:

 

Op til  400.000 € – 8 %.

400.000-700.000 € – 9 %.

700.000 € og derover – 10 %.

 

På nybyggede ejendomme udgør transferskatten 1,2 %.
Hertil kommer 8 % moms, så udgiften ialt bliver 9,2 % af skødeværdien. I
bestræbelserne på at få gang i boligmarkedet og nedbragt antallet af nye
usolgte boliger, har regeringen midlertidigt for 2012 nedsat momsen til 4 %.
Forudsætningen er, at ejendommen købes direkte fra promotor.

 

Sælger (ikke-resident i Spanien):

Ikke-residente skal betale en
kapitalvindingsskat på 21 pct. af forskellen mellem  købspris og salgspris på ejendommen.

Købsprisen kan dog reguleres for den stedfundne inflation
efter nærmere regler. Man kan endvidere regulere købsprisen for dokumenterbare
handelsomkostninger samt  forbedringer,
der i ejerperioden er foretaget på ejendommen. Momsfakturaer på forbedringerne
kræves som dokumentation. Endvidere kræves, at sælger har indleveret
selvangivelser for de seneste fem år.

For at det spanske skattevæsen kan sikre sig imod, at
sælgeren ”flytter” fra denne skat, skal køberen tilbageholde et a conto beløb,
der udgør 3 % af købesummen. Beløbet indbetales af køberen til
skattemyndighederne. Efterfølgende skal sælger indsende en formular, hvor den
endelige kapitalvindingsskat opgøres. Såfremt a conto betalingen er større end den
endelige kapitalvindingsskat, begæres det overskydende beløb tilbagebetalt,
hvilket finder sted i løbet af  6-12
måneder. Er a conto betalingen for lille, skal det resterende beløb indbetales
til skattemyndigheden inden 120 dage fra skødedatoen.

 

Sælger (skatteresident i Spanien):

Residente skal betale en
kapitalvindingsskat efter skattesatserne i SKEMA 2 af forskellen mellem  købspris og salgspris på en ejendom. Skatten
er den samme, hvad enten det drejer sig om en primær eller en sekundær ejendom.

Købsprisen kan dog reguleres for den stedfundne inflation
efter nærmere regler. Man kan endvidere regulere købsprisen for dokumenterbare
handelsomkostninger samt forbedringer, der i ejerperioden er foretaget på
ejendommen. Momsfakturaer på forbedringerne kræves som dokumentation.

Kapitalvindingsskatten opkræves ikke i forbindelse med
ejendoms-handlen, men fortjenesten medtages på den næste selvangivelse af
indkomstskat.

Man har mulighed for at undgå beskatning af avancen på
salg af den primære bolig, hvis fortjenesten reinvesteres i en anden primær
bolig til mindst samme pris. Er prisen på den nye bolig mindre, betales der
kapitalvindingsskat  af forskelsbeløbet
jævnfør SKEMA 2.

Residente over 65 år kan frit sælge deres primære bolig
uden kapitalvindingsskat, såfremt de har ejet boligen i mindst tre år og
dokumenterer, at de har været skatte-residente i denne periode.

 

SELSKABSBESKATNING

Mindre selskaber beskattes med
25 % af overskuddet. Større selskaber (med skattemæssigt overskud på over
120.000 €) skal betale 30 % af den del af overskuddet, der overstiger 120.000
€.