Arv og Skifte

Arv og skifte i Spanien.

De spanske arveregler er meget forskellige fra de skandinaviske og arveafgifterne større, men ved fornuftig planlægning er det muligt for udlændinge – uanset om man er resident i Spanien eller ej – både at skifte efter statsborgerlandets arveregler og at minimere de spanske arveafgifter.
I såvel spansk som dansk arvelovgivning opereres med begrebet tvangsarv til ægtefælle og børn, hvilket betyder, at man i sit testamente kun kan disponere frit over en del af sin formue.
Der er på den anden side to afgørende forskelle mellem dansk og spansk arvelovgivning:

a) Når en spansk statsborger afgår ved døden, arver børnene ejendomsretten til fast ejendom i lige dele. Den efterladte ægtefælle ejer halvdelen af ejendommen, hvis vedkommende er indskrevet i skødet. Ægtefællens arv vil udgøre brugsret på livstid (kaldet ”uso-fructo”) til den afdøde ægtefælles halvdel. Der opstår derfor en situation, hvor ejendommen kun kan sælges, såfremt alle børn og længstlevende ægtefælle er enige herom. Længstlevende ægtefælle får bundet sin formue og kan ikke frit disponere uden aftale med børnene.

b) Begrebet ”at sidde i uskiftet bo” kendes ikke i Spanien, bortset fra en enkelt af de 17 autonomregioner, Aragonien.

VALG AF ARVELOVGIVNING
Når en udenlandsk statsborger afgår ved døden, tillader spansk lov at skifte i Spanien sker efter statsborgerlandets arvelovgivning.
I praksis vælger næsten alle danske statsborgere denne løsning. Det mest hensigtsmæssige er, at man i et testamente oprettet for notar i Spanien giver udtryk for at skifte skal ske efter dansk lov. Opretter man kun et testamente i Danmark, kan man indsætte en bestemmelse om, at aktiver i Spanien ønskes skiftet efter dansk lov.
Hvis det ikke fremgår af testamentet, kan arvingerne begære at skifte sker efter danske regler. Der er afsagt en spansk højesteretsdom, hvorefter man altid kan påberåbe sig statsborgerlandets lovgivning, hvis spansk lovgivning ville medføre en skævdeling i forhold til afdødes nationale lovgivning.
Arveafgifter skal derimod altid betales i henhold til gældende lovgivning til Spanien.

SKIFTE I SPANIEN
Hvad der skal skiftes i Spanien, afhænger af om afdøde var ikke-resident eller resident.
Værdiansættelsen af de aktiver, som nævnes i det efterfølgende, er nærmere behandlet i afsnittet om ”Spanske arveafgifter”.

Processen
I Danmark modtager arvingerne en indkaldelse fra Skifteretten med en dato for et bomøde. Sådan er det ikke i Spanien. Her skal skifte af et dødsbo ske på foranledning af arvingerne selv. Det gælder uanset om afdøde var resident eller ikke-resident, dvs. havde fast bopæl eller ej i Spanien.
I Danmark skiftes mange mindre boer af arvingerne selv, eventuelt med bistand af den lokale skifteret. I Spanien vil de fleste være nødt til at søge professionel bistand hos en advokat eller revisor til gennemførelse af skiftet, idet dokumentationskravene er anderledes og  processen kompliceret. Advokaten skal have en notarbekræftet skiftefuldmagt fra arvingerne, der alle skal have et spansk skatteidentifikationsnummer (”NIE”). Dette søges enten ved den spanske ambassade i København eller på nærmeste Policía Nacional station i Spanien.
Ved skifte i Spanien skal der som minimum præsenteres dødsattest, testamente samt certifikat for at det præsenterede testamente udtrykker testators sidste vilje, og at dette ikke er tilbagekaldt.
Når ovennævnte dokumentation foreligger, kan der fremlægges en opgørelse over boets aktiver og passiver. Dette sker sædvanligvis for en notar, der i Spanien har en anden funktion end i Danmark.
I Danmark er notaren en person, der bevidner, at det er hr/fru Jensen med det pågældende pas og personnummer, der aktuelt har underskrevet et testamente eller en fuldmagt. I Spanien har notaren tillige ansvaret for, at dokumentet forstås af den, der underskriver det, samt at dokumentet i sin form overholder gældende spansk lovgivning. Notarens juridiske medarbejder og advokaten udarbejder arveudlægsskødet på baggrund af det materiale, som advokaten præsenterer. Der er således tale om en væsentlig mere arbejdskrævende funktion for rådgiverne og notaren end ved et dansk skifte.
I Danmark tinglyser man skifteretsattesten på den faste ejendom, men ved skifte i Spanien får man ikke en skifteretsattest. Det er praksis, at notaren udsteder et ekstrakt af arveudlægsskødet, hvor det bekræftes at den danske ejendom er skiftet i Spanien, og hvem der er arving til denne. Dette dokument på normalt tre sider skal legaliseres i Spanien og oversættes af en autoriseret translatør, før det sendes til tinglysning i Danmark.

Skifte uden testamente
Såfremt der ikke foreligger et testamente, skal et arvelegitimationsbevis udarbejdes. Dette skal ske i afdødes retskreds eller for en notar i den kommune, hvor afdøde var tilmeldt folkeregistret. Til brug herfor skal der foreligge dødsattest, arvingernes fødsels- eller dåbsattest, dansk skifteretsattest (hvis en sådan findes) samt eventuel vielsesattest. Alle dokumenterne skal oversættes af en autoriseret translatør og legaliseres i det danske udenrigsministerium. Endvidere skal to vidner, der kendte afdøde, bevidne at arvingen/arvingerne (dem som påberåber sig at være det) er eneste arving/arvinger.
Kan sådanne vidner ikke findes, kan man måske fremskaffe oplysninger om afdødes arvinger gennem Statens Arkiver i Danmark. Dette er kostbart og tidkrævende.
Det påhviler tillige arvingerne at dokumentere, at arven fordeles korrekt, dvs. at børn eller ægtefælle som minimum modtager den tvangsarv, de er berettigede til. Dette gøres ved at fremlægge lovudskrifter fra Justitsministeriet i Danmark, der bekræfter de danske arveregler, hvis der skal skiftes efter dansk ret.
Fremskaffelse af denne dokumentation er tidskrævende og forbundet med en del udgifter, så derfor anbefales det, at man sikrer en smidig bobehandling ved oprettelse af et testamente.

Skifte efter ikke-residente
Var afdøde ikke resident i Spanien, skal arvingerne kun skifte aktiver beroende i Spanien, såsom fast ejendom, bil og indestående i spanske pengeinstitutter. Samme aktiver skal tillige skiftes i hjemlandet sammen med de der beroende aktiver. Der vil være modregningsret for betalte spanske arveafgifter i den samlede danske boafgift.
Vær opmærksom på den definition af begrebet resident, som fremgår af det efterfølgende.

Skifte efter residente
Efter personer, der var residente og/eller tilmeldt folkeregistret i Spanien ved dødsfaldet, skal skiftet omfatte alle aktiver, uanset hvor i verden disse befinder sig, herunder fast ejendom, livsforsikringer, pensionsopsparinger, biler, værdifuldt indbo, antikviteter, værdipapirer, indestående i banker mv. Dette benævnes globalt skifte.
Fast ejendom i Danmark samt virksomheder med fast driftssted i Danmark skal både medtages ved skifte i Spanien og i Danmark. Den arveafgift (i Danmark hedder det boafgift) der betales i Danmark, kan der gives nedslag for i Spanien. Dette benævnes modregningsret eller lempelse for afgift. Fristen i Danmark for betaling af boafgift er seks måneder fra arvingen får kendskab til arven.
Ejede afdøde et dansk selskab, der er ejer af en erhvervsvirksomhed, skal dette selskab ikke medtages ved skifte i Danmark. Afdødes aktiv (værdipapirer i form af anparter eller aktier) er omfattet af skiftet i Spanien på samme måde som andre værdipapirer.
Hvis størstedelen af afdødes aktiver befinder sig uden for Spanien, og arvingerne ikke er residente i Spanien, men bor i Danmark, kan de aktiver, der befinder sig uden for Spanien, henvises til skifte i Danmark. Henvisning sker efter anmodning til Justitsministeriet i Danmark.

Definitionen på en resident
Udgangspunktet for, hvornår alle aktiver skal skiftes i Spanien, er som nævnt at afdøde var resident eller havde folkeregisteradresse i Spanien, og at tilknytningen til Danmark var ophørt. Dette kaldes hjemting.
Det er ikke et krav, at afdøde havde et ”Certificado de Registro de Ciudadano de la Unión” – opholdscertifikatet, som EU-borgere er forpligtet til at få ved Policía Nacional efter tre måneders ophold i Spanien.
En del kommuner tilbyder ikke-residente ejere af fast ejendom nedslag i de kommunale skatter, hvis de tilmelder sig folkeregistret. Kommunerne gør det for at øge statens bloktilskud, men hvis man ikke er bosiddende i Spanien, bør man heller ikke tilmelde sig folkeregisteret, da der herved kan opstå problemer om, hvor man har sin faste bopæl.

TESTAMENTE
Alle udlændinge, der bosætter sig i Spanien eller har aktiver som f.eks. fast ejendom i landet, bør have et testamente.
Uanset, hvor i verden man har oprettet testamente, er det gyldigt ved et skifte i Spanien, hvis det er gyldigt oprettet i det land, hvor man underskrev det. Da et spansk skifte smidiggøres af et spansk testamente, kan det dog være praktisk at oprette et sådant.
Hvis afdøde har et gyldigt dansk testamente, skal originalen legaliseres og oversættes af en autoriseret translatør til brug for et skifte i Spanien. Endvidere skal der fremlægges en erklæring fra testamentsregistret på, at dette er afdødes testamente. Omkostningerne herved overstiger som regel omkostningerne ved oprettelse af et spansk testamente.
Hvis man som ikke-resident har et dansk testamente og opretter et spansk testamente, der omfatter aktiver i Spanien, skal man anføre at det spanske ikke er i strid med det danske testamente, og at dette alene skal lægges til grund for skiftet i Spanien. Man kan bevare sit danske testamente – men pas på, at der ikke opstår modstridende bestemmelser de to testamenter imellem. Oprettes det spanske testamente med bistand af en advokat, vil denne sikre, at dette ikke sker.
For personer, der er flyttet til Spanien, kan det anbefales at oprette et spansk testamente, hvor alle tidligere testamenter tilbagekaldes, og hvor man træffer bestemmelse om alle aktivers fordeling.

Oprettelse af spansk testamente
Et spansk testamente skal underskrives overfor en notar. Notaren beregner sig normalt ca. 90 €, og advokatomkostninger udgør normalt mellem 300 og 400 € pr. testamente, afhængig af testamentets omfang og den medfølgende rådgivning.
Efter loven skal testator forstå indholdet af testamentet. Det sædvanlige er, at teksten udarbejdes på dansk. Når man har gennemarbejdet indholdet, oversætter advokaten det til spansk, og testamentet underskrives for notaren på begge sprog. Herved undgås misforståelser, og arvingerne kan umiddelbart forstå testamentets indhold.
Oversætteren skal tillige underskrive testamentet og bekræfte, at oversættelsen er korrekt.
Gensidige testamenter
Der kan ikke oprettes gensidige testamenter i Spanien, så ægtepar eller personer, der lever i registreret partnerskab, skal oprette hver sit testamente. Danske gensidige testamenter er gyldige ved skifte i Spanien.

Testamentets indhold
Testamentet – dansk eller spansk – bør altid være individuelt udformet under hensyntagen til testators særlige forhold.
Uanset om der er tale om et spansk testamente, kan en dansk statsborger i testamentet bestemme, at der ønskes skiftet efter danske arveregler. Som nævnt benytter danske testatorer sig næsten altid af denne mulighed.
Testamentet bør indeholde følgende oplysninger om arvingerne:
Deres relation til afdøde, dvs. om der er tale om nær familie (herunder adoptivbørn), der er tvangsarvinger, andre beslægtede eller venner. Arvingens fulde navn (ikke blot ”min søn Søren”) samt personnummer og adresse på tidspunktet, hvor testamentet underskrives, bør anføres.
Hvis testamentet indeholder disse data, kan arvingerne nemt identificeres, og disse vil normalt blive udlagt som arvinger. Disse data anvendes ligeledes til beregning af arveafgift.
Endvidere skal testamentet naturligvis indeholde testators ønsker om arvens fordeling, under skyldig hensyntagen til de begrænsninger, som lovgivningen fastsætter.
Man skal være opmærksom på at et testamente, dansk eller spansk, hvor testator bevidst undlader at nævne en tvangsarving, kan kendes ugyldigt, hvis den pågældende arving anlægger sag med påstand herom ved domstolene.
Hvis man ved, der er tvangsarvinger, hvis personlige data man ikke kender, bør dette nævnes i testamentet. Der tænkes på børn født uden for ægteskab, som man ikke har kontakt med.
Der er en række spørgsmål, der skal tages i betragtning i forbindelse med oprettelsen af et testamente, hvor man har bestemt, at der skal ske skifte efter dansk arvelovgivning.
Hvis der er tvangsarvinger, er spørgsmålet om disse skal arve alt, hvad der efterlades, eller kun den del, loven angiver som tvangsarv. De danske regler om tvangsarv er senest ændret fra 1. januar 2008. Man har mulighed for at indsætte andre arvinger til den resterende arv, kaldet friarven.
Det er en god ide at vurdere, hvorvidt man mener arvingerne kan blive enige om fordelingen af arven, eller om der skal udformes særlige lister i testamentet over aktivernes fordeling. Hvem skal arve sølvtøjet? Ofte opstår der netop uenighed om fordelingen af indbo og smykker. En sådan liste kan oprettes særskilt og opbevares af advokaten.
Det kan f.eks. overvejes at give en arving retten til at arve fast ejendom i Spanien, og en anden sommerhuset i Danmark. Dette kaldes udtagelsesret. Det er i den forbindelse hensigtsmæssigt at oplyse, hvordan ejendommen skal vurderes ved skiftet. Skal de spanske skattemyndigheders skattemæssigt laveste anerkendte værdi lægges til grund, eller en mæglers vurdering?
Det anbefales også at overveje, om arven skal være arvingens særeje.
I de tilfælde, hvor der er særbørn (dvs. børn født uden for det aktuelle ægteskab) er det en mulighed, at disse giver arveafkald overfor længstlevende ægtefælle. Særbørn har i modsætning til fællesbørn ret til at kræve skifte, hvis deres forældre dør. Et arveafkald er et tillæg til et testamente og skal derfor registreres sammen med testamentet.

Revision af testamentet
Et testamente bør med mellemrum vurderes med henblik på at undersøge, om det stadig er udtryk for, hvad man ønsker.
Mange danskere med fast ejendom i Spanien er i besiddelse af ældre spanske ”standard-testamenter”, oprettet på opfordring af ejendomsmægleren eller gode venner, der selv havde et sådant testamente liggende i skuffen. Mange af disse testamenter omfatter ”alle aktiver man måtte efterlade sig i Spanien” og har ofte et indhold, der reelt er værdiløst for den efterladte ægtefælle eller andre ved skifte. I værste fald er det i modstrid med et testamente oprettet i Danmark. Ofte står der i disse gamle testamenter, at testator har oprettet et testamente i Danmark, uden at dette er tilfældet. I så fald skal arvingerne bevise, at dette ikke er korrekt.

DANSKE ARVEREGLER
Som nævnt er hovedreglen, at skifte i Spanien efter en dansk statsborger kan ske efter den danske arvelovs regler, hvis dette enten er anført i afdødes testamente eller påberåbes af arvingerne.

Uskiftet bo
Den væsentligste forskel mellem Spaniens og Danmarks lovgivning er, at efter de danske regler kan en efterladt ægtefælle hensidde i uskiftet bo efter førstafdøde. I den forbindelse skal man bl.a. være opmærksom på følgende forhold:
Hvis der ikke er oprettet testamente, vil halvdelen af boets aktiver tilfalde børnene, mens den anden halvdel tilfalder ægtefællen. Hvis der oprettes testamente, kan ægtefællen arve 7/8 og børnene 1/8 til deling.
Havde afdøde særbørn, kan disse enten acceptere, at den efterladte ægtefælle hensidder i uskiftet bo, eller de kan kræve at skifte gennemføres, så de modtager deres arv.
Børns arvelod kan i et testamente anføres til at omfatte tvangsarven efter de til enhver tid gældende danske regler. Herved begunstiges ægtefællen mest muligt.
Alle arvinger, men oftest særbørn, kan give uigenkaldeligt arveafkald. Dette kan eventuelt ske mod at få udbetalt et arveforskud. På denne måde er længstlevende sikret at kunne bevare rådigheden over de fælles aktiver.
En anden mulighed består i at særbørn for en notar i Danmark giver tilsagn om, at længstlevende kan hensidde i uskiftet bo mod at blive indsat uigenkaldeligt i dennes danske testamente. Desværre har jeg oplevet at længstlevende ”glemte” denne aftale og oprettede et nyt testamente i Spanien, hvor særbørnene blev arveløse! Naturligvis er dette ikke et gyldigt testamente, men hvis den advokat, der skifter, ikke kender til det danske testamente, snydes de flinke særbørn, og en retssag er lang og kostbar.
Bemærk, at udskydelsen af skiftet med børnene efter danske regler ikke medfører en tilsvarende udskydelse med betalingen af arveafgifter til Spanien. Disse skal deklareres og betales senest seks måneder efter dødsfaldet. (Læs nærmere herom i afsnittet om ”Spanske arveafgifter”.)

Konsekvenser af den nye danske arvelov
Efter at den nye danske arvelov er vedtaget i 2008, er det mindre interessant for en efterladt ægtefælle at hensidde i uskiftet bo, idet tvangsarven kan minimeres.
Er man gift med fælleseje, vil ægtefællen efter den nye lov kunne få 15/16 af fællesboet, mens børnene skal dele 1/16.
Oprettes der ægtepagter, kan tvangsarven blive 1/32 af boet.
Et barns arv kan, hvis man er formuende, yderligere begrænses til maksimalt at udgøre 1.000.000 kr (pristalsreguleret).
Alle oprettede testamenter bevarer deres gyldighed, men fordelingen af formuen vil ske efter de nye regler. De fleste testamenter indeholder en bestemmelse om, at der skal skiftes efter den til enhver tid gældende lovgivning.
Man skal anføre alle særlige ønsker og fravigelser fra lovens hovedregler i testamentet. Det er ikke nok at skrive, at en arving skal arve mindst muligt. Det skal f.eks. anføres, hvis en tvangsarving skal arve efter 1.000.000 kr reglen.
Tvangsarven er efter en enlig med børn 1/4 af testators formue. Testator kan således råde over 3/4 af sin formue.

SPANSKE ARVEAFGIFTER
Mens spansk lov tillader at skifte i Spanien sker efter statsborgerlandets arvelovgivning, skal arveafgifter altid betales i henhold til gældende lovgivning til Spanien.
Der er tale om en skat, som opkræves af autonomregionen, og dens størrelse varierer i de forskellige regioner. De følgende regler gælder for Andalusien.
Der skal betales arveafgift efter tabellen i SKEMA 1.
Selv om en ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo efter danske arveregler, skal der betales arveafgift.
Fra arven til nære slægtninge trækkes et bundfradrag på 15.956,87 €. Hvis boet skiftes mellem flere arvinger, opnår hver arving et fradrag på 15.956,87 €.
Tabellen gælder for arv i lige linje, dvs. børn og disses arvinger, og mellem ægtefæller. Der kan blive tale om tillægsafgifter, hvis arvingerne er formuende, fjernere slægtninge eller ubeslægtede.
Registrerede parforhold sidestilles nu arvemæssigt med ægteskab.
Hvad der skal betales arveafgift af, afhænger af om arving og afdøde er skatteresidente i Spanien. Der kan således blive tale om forskellige kombinationer:

Både arving og afdøde er ikke-residente:
Der skal alene betales arveafgift af aktiverne i Spanien.
Arvingen er ikke-resident og afdøde resident:
Alle aktiver skal medtages i skiftet, men der er en undtagelsesregel, der fritager arvingen for at betale arveafgift, hvis der betales arveafgift i det land, hvor aktivet befinder sig.
Hvis et aktiv bevidst er flyttet fra Spanien til et land, hvor der ikke skal betales arveafgift, har myndighederne mulighed for at påberåbe sig, at der er tale om en unddragelse. Forældelsesfristen er fem år.

Arvingen er reisdent og afdøde ikke resident.
En arving der er bosiddende i Spanien skal betale afgift af arv, der arves i og uden for Spanien. Er der betalt arveafgift i et andet land, kan der gives nedslag for denne afgift i den afgift der skal betales i Spanien. Afgifterne beregnes efter de regionale satser.

Arvingen og afdøde er begge residente:
Der skal betales arveafgift af alle afdødes aktiver, uanset hvor de befinder sig.
Afgiftsgrundlaget for arvinger med bopæl i Andalusien kan, hvis arven ikke overstiger 175.000 €, nedsættes med 99,99 % for den efterlevende ægtefælle og børn for fast ejendom, der udgør en fælles bolig eller en erhvervsvirksomhed.
Det forudsætter, at arvingen beholder boligen i ti år (erhvervsvirksomheden i fem år) efter skiftet. I modsat fald kan en forholdsmæssig efterregulering af arveafgiften finde sted i forbindelse med salget af boligen/virksomheden.
Det er en forudsætning for dette nedslag, at arvingens personlige formue ikke er over 402.678 euro.

Der findes herudover en række muligheder for nedsættelse af arveafgiften i særlige situationer, f.eks. hvis arvingen er invalid, under 21 år, eller har haft domicil sammen med afdøde i en årrække.
Som det er tilfældet i andre skatteforhold i Spanien, skal man have anerkendt sin invaliditet efter de spanske regler. Det er ikke tilstrækkeligt, at man har et bevis på en invaliditetsgrad fra Danmark.

Værdiansættelse af aktiverne
Ved værdiansættelsen antager myndighederne som udgangspunkt at den værdi, arvingen selv oplyser i arveudlægsskødet, er gældende.
Afgiftsmyndighederne kan imidlertid tilsidesætte ansættelserne, såfremt de ikke følger nedenstående regler:

Fast ejendom
Fast ejendom kan skiftes til den mindsteværdi, kommunen har fastsat på grundlag af ejendomsvurderingen.
En del ejendomme er faldet i markedspris, og den offentlige mindsteværdi er i flere tilfælde højere end markedsværdien. I sådanne tilfælde kan man indhente en vurdering fra en autoriseret taksator og skifte til denne værdi. Vurderingsrapporten indsættes i arveudlægsskødet som bevis.
Hvis ikke denne værdi accepteres, sender myndighederne et krav om tillægsafgift på baggrund af en anden vurderingsrapport. Man kan protestere mod dette og kræve, at der udnævnes en ny taksator, der så udarbejder en tredje rapport. Denne vurdering er endelig, og man har pligt til at følge den. Myndighederne har fire-fem år fra udløbet af fristen for betaling af arveafgiften til at fremsætte et krav om yderligere arveafgift.
En vurdering fra en autoriseret taksator kan ligeledes lægges til grund for værdiansættelsen, hvis der er flere arvinger, og en af dem skal udtage den faste ejendom.
Skal ejendommen sælges efter skiftet, bør man oftest forsøge at skifte til en værdi i nærheden af salgsprisen. Man kan indhente oplysning om markedsværdien gennem en mægler og ud fra denne beregne værdien ved skiftet. Ikke-residente sælgere skal betale en afgift på 21 % af fortjenesten ved salg, og arveafgiften vil ofte være lavere.

Almindeligt indbo
For indbo beregnes et tillæg på 3 % af ejendommens værdi, uanset den faktiske værdi.

Særligt indbo
Særligt indbo som antikviteter og kostbare malerier ansættes til skønnet markedsværdi eller vurderes af et auktionshus.

Biler og lystbåde
Biler indgår til markedsværdien ifølge de tabeller, skattemyndigheden årligt udsender over brugte bilers værdi. Lystbåde vurderes af en forhandler.

Bankkonti
Indestående på bankkonti bekræftes med en af banken attesteret saldoopgørelse pr. dødsdagen.

Værdipapirer
Værdipapirer medregnes til markedsværdien på dødsdagen, opgjort af bank eller forvaltningsinstitut. Et senere fald i værdien kan ikke fradrages.

Kapital- og rateforsikringer
Kapital- og rateforsikringer medregnes til tilbagekøbsværdien efter fradrag af eventuelle lokale skatter. Denne værdi skal oplyses og attesteres af administrator af midlerne.

Fradrag
Begravelsesomkostninger både i Spanien og Danmark, forfalden skyldig skat samt dokumenteret gæld kan fratrækkes i afgiftsgrundlaget.
Der gives fradrag for restgæld på hypoteklån optaget til køb af ejendommen.
Indtil dato accepteres fradrag også for senere optagne lån i ejendommen, men det kan ikke afvises at denne praksis ændres, hvis ikke det kan bevises at lånet at anvendt til forbedring af ejendommen eller almindeligt forbrug.
Udgifter til bobehandling er derimod ikke fradragsberettigede.

Frist for betaling af afgift
I Spanien skal arvingerne betale arveafgifterne senest seks måneder efter dødsfaldet. Samtidig underskrives der normalt et arveudlægsskøde. I tilfælde, hvor man ikke kan nå at få skiftet færdigt, kan man indbetale en a conto arveafgift for at undgå renter og strafgebyr for betaling efter fristens udløb.
Det er muligt inden udløbet af de første fem måneder efter dødsfaldet at ansøge om udsættelse i yderligere seks måneder, såfremt der foreligger væsentlige uafklarede spørgsmål i forbindelse med udarbejdelsen af boopgørelsen. Arvemassen skal være bekendt, således at der kan angives anslåede værdier for boets aktiver.
I Danmark er fristen for indsendelse af boopgørelse ved privat skifte seks måneder, og 15 måneder for boer, der behandles af en bobestyrer, dvs. ved en advokat udpeget af skifteretten.

Forældelsesfrist
Forældelsesfristen for betaling af arveafgifter i Spanien er fire år fra fristens udløb, dvs. fire et halvt år fra dødsfaldet. Nogle arvinger spekulerer i denne regel ved ikke at skifte et bo før efter denne periodes udløb.
Dette kan lade sig gøre, idet det som tidligere nævnt er arvingerne selv (ikke som i Danmark myndighederne), der skal tage initiativ til at skifte foretages. Hvis der er tale om en bevidst unddragelse, er dette strafbart.
Hvis afgiftsmyndigheden senere kan godtgøre, at dødsfaldet var arvingerne bekendt, og der har været tale om bevidst unddragelse, vil afgiften kunne forhøjes med minimum 25 pct., og der kan i tillæg hertil blive tale om en betydelig bøde.
I en del tilfælde venter man med at skifte en ejendom i Spanien, til den længstlevende af forældrene er afgået ved døden. Man skal her være opmærksom på, at der i denne situation skal ske et dobbeltskifte, dvs. først efter den først afdøde, og derpå efter den sidst afdøde. Hvis der er mere end fire et halvt år imellem forældrenes død, vil arveafgifterne efter den først afdødes bo være forældet. Det er ofte forbundet med betydelige vanskeligheder at fremskaffe den nødvendige dokumentation til skiftet efter en person, som måske har været død i 10-15 år eller mere, så disse boer kan blive bekostelige.

ARVEPLANLÆGNING
Belåning af ejendommen
Ejendommen kan belånes i forbindelse med anskaffelsen. Det vil herefter alene være forskellen mellem ejendommens handelsværdi og restgælden på hypoteklånet på dødsdagen, der skal afgiftsberigtiges. Det er almindeligt, at der optages lån med ti års afdragsfrihed.
Hvis man ved køb at en ejendom ikke har brug for et hypoteklån, bør rådgiveren beregne om det af hensyn til en senere arveafgift vil være hensigtsmæssigt, at ejendommen er belånt.
Det er forbundet med store omkostninger at optage lån i Spanien, hvorfor ejendommens værdi skal være betydelig. Det skal indgå i vurderingen, hvor mange arvinger, der er, og om disse er residente.

Salg til børnene
Hvis børnene eller et af dem vil beholde boligen, kan forældrene sælge ejendommen i levende live. Omkostningerne herved udgør ca. 10 % af skødeprisen og skal sammenlignes med den forventede besparelse af arveafgift og skifteomkostninger. Hvis denne løsning kombineres med en livsvarig boligret til sælgerne, kan ejendommen overdrages til en pris under den offentlige mindstepris og den aktuelle markedspris, idet der er tale om en overdragelse af ejendomsretten, men ikke brugsretten. Værdien af forældrenes fortsatte brugsret beregnes ud fra deres alder og er aldrig mindre end 10 % af salgsprisen.
Brugsrettens indehaver forpligtes efter spansk lov til fortsat at afholde alle faste udgifter. Betaling for ejendommen skal dokumenteres, f.eks. ved bekræftede certifikater for bankoverførsler eller udstedte gældsbreve til forældrene. Dokumenterne skal være oversat af en autoriseret translatør.
Overdrages ejendommen som en gave til børn eller andre, skal der betales gaveafgift efter samme afgiftstabel som ved arv.

Kapitalforsikringer
Der findes mulighed for at placere frie midler i visse typer af kapital-forsikringer. Kapital kan bindes på særlige vilkår, hvorved denne del af formuen omfattes af særlige regler såvel vedrørende formue-beskatningen som arveafgiften. På dette område tilrådes det at søge nærmere rådgivning af en forsikringsrådgiver, revisor eller advokat.

Danske ægtepagter
En ægtepagt er en aftale oprettet mellem ægtefæller, der ikke ønsker, at der skal være fælleseje. Ægtepagten kan indgås før eller under ægteskabet.
Den oprettes oftest, hvis der er stor forskel på ægtefællernes formue eller deres pensionsopsparinger, samt hvis der er særbørn.
Danske statsborgere kan under ophold i udlandet oprette ægtepagt, der registreres i Danmark. Ægtepagten kan tinglyses på fast ejendom i Spanien. Hvis ægtepagter oprettes efter at ægteskabet er indgået, skal man være opmærksom på, at man i Spanien skal betale gaveafgift, hvis der overføres værdier fra en ægtefælle til den anden. Satsen er den samme som ved arv. Sker der ligedeling af formuen mellem ægtefællerne, er dette afgiftsfrit i Spanien.
Ægtepagter med skilsmissesæreje har ingen betydning for størrelsen af den senere arveafgift, idet fordelingen bliver den samme som uden ægtepagt.  Ved død vil hver ægtefælle eje halvdelen af det samlede bo, og der betales arveafgift af den anden halvdel ved dødsfald.
Ved ægtepagter med fuldstændig særeje kan dødsfaldet derimod medføre en forøget afgiftsbetaling, idet skiftet skal omfatte alle afdødes aktiver, og der ikke sker overførsel af halvdelen til længstlevendes bodel. Man skal derfor være varsom med at oprette særeje til fordel for den, der formodes at leve længst.
Det kan anbefales at revidere ægtepagten samtidig med en revision eller oprettelse af testamente.

Mona Elisabeth Davidsen Maj 2012.

Kalender

December 2018
M T W T F S S
     
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31